Forvirret er ikke altid en dårlig ting, men i dette tilfælde betyder det, at jeg var i tvivl. Ide er en interessant mytisk figur følsomt, sanseligt og indlevende fremført af Maria Rossing, som fungerer som forestillingens fortæller, og tager sit publikum i hånden — en guidance man virkelig har brug for. Bag iscenesættelsen af Johannes V. Og også: give det danskeste landskab et lysende klart og særligt sprog, som ingen før eller siden har gjort det. Og jeg er virkelig — stadig — ikke sikker på, om dette supersanselige, men også sært skramlede show er fuldstændig forfærdeligt eller faktisk helt genialt. Det står hen i det uvisse, om den verdensberømte catalanske instruktør og scenograf Carlus Padrissas bombastiske og supersanselige, men også sært skramlede iscenesættelse af Johannes V. Han kommer fra teatergruppen La Fura del Baus, som i 1980-erne ved bl.
Den ene gang motorcykler, den anden gang masser af blod og slagtede kroppe. Det er julens arnested, hvor himlen åbnede sig og gav et lille nyfødt barn til verden. Beskueren til aftenens forestilling kan være beredt på en overraskende, subtil visuel oplevelse, der lever badet i vand og effekter i legende udformninger. Læs nærmere her: Medvirkende: Joen Højerslev, Peter Christoffersen, Maria Rossing, Alvin Olid Bursøe, Lila Nobel, Mikke Becker Hilgart, Anne Plauborg, Jens Andersen, Janus Elsig, Liam Jones, Maya Saoirse Tenenbaum Peters, Alfred Hall Kreigsbaum, Sonia Christina Silvestre Matos, Mattias Umaerus, David Ullrich og Peter Hald Dramatiker: Henrik Szklany efter Johannes V. Jeg lægger ikke mærke til hende, mens stykket skrider frem, da det blot blender fint ind.
Det er en fortælling om en tid i Danmarkshistorien, som nok ikke dyrkes så meget af min ungdom, men som unge kan få et kærkomment indblik i — i det fiktive univers vel at mærke. Det er dog en opsætning, som i højere grad styres af historien, fortællingen og scenografien end af enkeltstående skuespilpræstationer. Et råd: Glem Johannes V. Joen Højerslev, Peter Christoffersen, Alvin Olid Bursøe, Lila Nobel, Mikkel Becker Hilgart, Anne Plaugborg, Jens Andersen og Janus Elsig. I stedet står et helhedsbillede, der ikke efterlader meget andet end en usammenhængende opfattelse af kaos. I sit virke har han specielt slået sig op på operaer og udendørs forestillinger i stor format.
Her spiller opsætningen altså på fablen, hvor rummet i lige så høj grad etableres metafysisk i sin stemningsbetoning. Der foregår rigtig mange ting på Store Scene i Århus, når forestillingen Kongens fald virkeliggør Johannes V. Blandt de deltagende narre kunne man finde Padrissas gruppe. Heller ikke Peter Christoffersens Kristian 2. Vandet i tankene bliver inden forestillingen varmet op til 40 grader, så det ikke er så koldt for skuespillerne at performe i det kar, der er placeret i midten af en flere meter høj katapult på scenegulvet. Vi ved, at der er lysår mellem den ene og den anden slags film, og vi orienterer os efter de forskellige genrer: action, krimi, sci-fi, thriller, komedie osv.
Aarhus Teaters scene er mindre end den på Det Kongelige Teater, derfor kræver det en justering af den kraft, hvormed vandet fra et stort kar bliver hældt ud over scenegulvet i Aarhus. Da de to teatre præsenterede samarbejdet om forestillingen, der bliver iscenesat af instruktør Carlus Padrissa fra den catalanske totalteatergruppe La Fura dels Baus, var det med skuespiller Peter Plaugborg i hovedrollen. Men det er skuespilleren, det kommer an på. Det er en historiefortælling, hvor Johannes V. Jensens fine tekst virke uhyrlig. Padrissa er medstifter af det berømte eksperimenterende teater- og kunstnerkolletiv La Fura dels Baus. I de seneste halvandet hundred år er instruktørens betydning tiltaget, men han skal stadig have et godt manuskript at tygge på.
Er du journalist og ønsker at komme på pressemailinglisten, så kontakt pressechef Morten Daugbjerg på tlf. Bemærk de orange redningsveste — et symbol på nutidens flygtninge. Uden den ville der kun stå en enkelt stjerne tilbage, Maria Rossing. Padrissas mareridtsshow er én stor illusion, der konstant overstyrer, krakelerer og kollapser. For hun har meget på hjerte. Der er en historie om en konge, der vælger forkert eller slet ikke vælger, og en frafalden student med de samme skavanker. Forestillingen er skabt i samarbejde med Det Kongelige Teater og har spillet her inden den kom til Aarhus.
I stedet kanaliserer han al sin vrede over i en søgen efter den ultimative hævn. Her mødes det skidne og det smukke, det rene og urene, livsviljen og dødsdriften i eksistensens malende kværn. Her var alle slags nødder, lige fra de smagfulde valnødder til de mere eksklusive pekannødder og mange andre godbidder. En mærkelig karakteristik af instruktøren Carlus Padrissa siger ikke meget, og et misfoster af et interview med dramatikeren Henrik Szklany fjerner enhver tiltro til både dramatikeren og den dramaturg, der har interviewet. Det er svært at sætte en finger på, hvad det helt nøjagtig er, der ikke fungerer for mig i denne forestilling.
Det lykkes at få hele herligheden ned på under to timers effektiv spilletid. Hun har valgt en rolig og nøgtern stil, men viser sin styrke med en meget fin og moduleret stemme. Heller ikke danske Henrik Szklanys dramatisering kan klandres. Opsætningen er lagt i hænderne på den catalanske instruktør Carlus Padrissa og hans verdenskendte totalteatergruppe La Fura dels Baus, der er kendt fra spektakulære forestillinger. På den ene side er det en smuk, intens oplevelse rent visuelt, som jeg giver stjernerne for. Der er lidt David Lynch over det hele, lidt von Trier og lidt Ringenes Herre.